Print

Irisdiagnose

Kort om irisanalysens historie
Hvad kan vi se i irisen ?
Iris- topografiens opbygning
Iriskonstitutionen efter Josef Deck
Gennemgang af de 10 undertyper
Konstitutioner
Pupillen
Tarmkrause
Farverne i øjet
Kort om irisanalysens historie
Her i Europa har Dr. Josef Deck defineret 10 forskellige konstitutioner og Joachim Broy har defineret op til 25 konstitutioner. I USA har dansk/amerikanske Dr. Bernard Jensen defineret 10 forskellige konstitutioner. De to mest anvendte teorier er Dr. Josef Deck og Dr. Bernard Jensen, fordi den måde de har delt konstitutionerne op på, er mere overskuelige og klare.
I 1943 kom Josef Deck i sovjetisk fangenskab. Han blev hjælper for en russisk læge, som var åben over for irisanalysen. Hos alle syge og sårede soldater tog de et iris- billede sideløbende med behandlingerne. På den måde samlede og skematiserede de omfattende materialer fra ca. 10.000 patienter. På den måde fandt de meget nøjagtigt de forskellige organers beliggenhed i iris.
Senere vendte Josef Deck tilbage til Tyskland, hvor han arbejdede som sygeplejer under en læge der hed Dr. Vida, som var vældig interesseret i Deck`s materiale.
En ung medicinsk læge ved navn Dr. Lang fra det anatomiske fakultet i Tùbingen hørte om dem. Han undersøgte lig for at finde sammenhængen mellem sygdomme og tegnene i iris.
I 1953 beviste Dr. Lang naturvidenskabeligt, at der fra øjet trækker direkte linier til organerne. Disse linier består af sympatiske nervefibre. Det vil sige, at nervetrådene sender reflektoriske tegn til iris, hvorefter vi kan se tegnene i irisen.
Til top af siden

Hvad kan vi se i irisen ?
Vi kan ikke se sygdomme i irisen, men vi kan se patientens stærke og svage sider. Med hjælp fra irisens tegn kan vi bedre stille en diagnose. I irisen kan man se følgende:
  • betændelse/inflammations tilstande
  • akutte tilstande
  • subakutte tilstande
  • kroniske tilstande
  • degenerative tilstande
  • nedarvede svagheder
  • området i kroppen hvor sygdommen er
    • Irisanalysen er et godt supplement til anamnesen, men kan ikke stå alene som diagnoseform.
    Til top af siden

    Iris- topografiens opbygning:
    Øjet er inddelt som to ure. Det højre øje repræsenterer den højre side af kroppen (leveren findes kun i denne side, kl. 20), og venstre øje repræsenterer venstre side af kroppen (milt findes kun i denne side, kl. 16.15).
    Klik på tegningen for at se stor planche af Iris.
    Øjet inddeles i cirkler, som starter fra pupillen og udefter:
    Man ser efter følgende ved irisanalysen :
    1. Iriskonstitution
    2. Irisstruktur
    3. Pupilstørrelse
    4. Formen / farven på tarmkrause
    5. Tegn og farver
    Til top af siden

    Iriskonstitutionen efter Josef Deck:
    Der findes 3 grundøjentyper med 10 undertyper. De tre grundtyper er den lymfatiske type, den hæmatogene type og mix- iris:

    Øjentype Øjenfarve Renser ud over
    Lymfatiske type blå, grønne, eller grå(lyse) øjne styret over lymfen
    Hæmatogene type brune, (mørke) øjne styret over blodet
    Mix- iris blandings øje (forskellige farver) styret over lever/tarm
    Til top af siden

    Gennemgang af de 10 undertyper:
    Ren lymfatisk: Har lyse øjne (grønne, blå og grå). Har lys ring omkring tarmkrausen og bølgeagtige radier.
    Hydrogenoid: Har tophyer (vatkugler) langs kanten af iris.
    Urinsure diathese: Der er en gul tåge hen over iris, kroppen har urinsyre i blodet.
    Lipaniske diatese: Kolesterolring (Arcus Senilis) ses ofte i øjets øverste del, hvid ring i yder kanten. Stofskifteproblemer eller for fed mad.
    Bindevævssvage: Har mange åbne lakuner i iris, stromaer er revet fra hinanden. Svagt bindevæv.
    Neurogen: Et lymfatisk øje, hvor fibrene ligger meget tæt. Et stærkt øje. Husk at observere pupillens størrelse.
    Ren hæmatogen: Et brunt iris som har fejl i dyskrasi (blodapparatet). Det er som regel svært at se tegn i dette iris. Der er stofskifteproblemer i lever, tarm og bugspytkirtel.
    Maskeret titanisk: Brune øjne med kramperinge, hvilket 90% af de brunøjede har.
    Mix iris: Et blandings iris, der er mørkt i den inderste del og er lyst udenom iris.
    Psorisk: Et snavset iris, som regel med lukkede lakuner. Der er pigmenter og farveklatter omkring. De mørkere pletter (tjæreklatter) ligner mæslinger.
    Til top af siden
    Konstitutioner
    Når vi ser i menneskets iris, vil vi se forskellige af regnbuehindens strukturer. Denne vævning / tæthed fortæller om den genetiske styrke i mennesket. Jo tættere vævning, jo stærkere arveanlæg.
    Mennesker, der er født med en svag konstitution, behøver ikke at blive syge. Ofte vil et menneske have flere konstitutionstyper. Dette betyder, at forskellige områder i deres krop kan have forskellige genetisk styrke. Det er derfor vigtigt at fortælle sine patienter, hvor deres svage og stærke sider er, så de selv kan tage ansvaret for det forbyggende helbredsarbejde.
    De 5 konstitutioner:

    Personlighedstræk ved de 5 konstitutioner:

    1.Silkeiris: Fysisk stærk person, meget udholdende.
    2.Silkelærrediris: Minder om silkeiris, men lidt grovere i strukturen. Skal holde muskulaturen i gang for at undgå sygdom.
    3.Lærrediris: En ”blandingstype”, bliver hurtigt træt, sur, og beklager sig, men bliver hurtigt glad igen. Kender sine fysiske begrænsninger.
    4.Hessianiris: Svag fysisk struktur, følsom person, bruger hjernen når han/hun skal arbejde.
    5.Netiris: Er styret af sit instinkt, arbejder bare derud ad, er træt det ene øjeblik og energifyldt det næste. Har et stort søvnbehov.
    Til top af siden

    Pupillen
    Den normale pupil vil fylde 1/3 af øjet, og den vil være rund. Pupilstørrelsen er påvirket af det autonome nervesystem. Derfor kan man hurtigt se nervesystemets tilstand. Hvis den ene pupil er større end den anden, sidder stress/smerten i den side, hvor pupillen er størst.
    Lille pupil: parasymhaticus
    Stor pupil: symphaticus.
    Til top af siden

    Tarmkrause
    Skal helst være rund og nå ca. 1/3 del ud i iris. Det vævsområde, som ligger umiddelbart udenfor en evt. udspilning/indsnævring af tarmkransen, er belastet.
    Er der udspilninger på tarmkransen, er der dårlig fordøjelse, tendens til luft i maven, udposninger eller grobund for svamp.
    Er der indsnævringer på tarmkransen, kan det være tegn på nedsunkne organer/henfald af bindevævet. Lakuner som gennembryder tarmkransen, kan være tegn på udsivning af toxiner.
    Til top af siden

    Farverne i øjet:
    Fortæller om kroppens belastninger, samt tilstanden af det pågældende væv. Desto mørkere farve, desto mere kronisk er tilstanden.
    Hvid/lyst Akut, betændelsestegn
    Lysegul Nyretegn
    Gul Levertegn
    Grå Tegn på blodmangel
    Orange Pancreastegn
    Mørk brun/rød Kronisk levertegn
    Sort Præ-cancerøst/operation og ar, ”sovende løver”
    Til top af siden

    Tegn i iris
    Der vil også være forskellige tegn i iriset som fortæller mig hvor kroppen er mest belastet.
    Til top af siden